VITAMINER
Følgende vitaminer har en god virkning på håret:
A-vitamin beskytter mod sygdomme, ikke mindst visse hudsygdommer som fx acne (bumser). A-vitamin styrker immunsystemet generelt og beskytter fx mod influena og medvirker ved opbygning af nyt væv, tænder og knogler mm. Beskytter bl.a. mod mavesår. A-vitaminer findes bl.a. i fiskeleverolie, lever, gule og grønne frugter samt grøntsager som broccoli, melon, gulerødder, hvidløg, asparges, persille, spinat, rød peber m.m.
B-vitaminerne hjælper bl.a. til med at vedligeholde og reparere huden, håret, nervesystemet, immunsystemet og fordøjelses-systemet. B-vitaminer kommer hovedsagelig fra bønner, æg, fisk, mælk, fjerkræ, avocado, broccoli, spinat, spirer, nødder og især hvede og friske grøntsager.
Folinsyre styrker hjernen og medvirker til produktion af energi og dannelsen af røde blodlegemer. Folinsyre er vigtig ved naturlig og sund celledeling og formering. Folinsyre er depressions- og angstdæmpende. Folinsyre findes i bønner, bøfkød, korn, brune ris, ost, kylling, dadler, bladgrønt, lammekød, linser, lever, mælk, appelsiner, laks, tun mm.
C-vitamins vigtigste rolle er at styrke reparation og vækst af væv og styrkelse af vigtige hormoner. C-vitamin beskytter mod adskillige sygdomme og infektioner og styrker immuniteten. C-vitamin er essentiel ved dannelsen af collagen (hudens spændstighed). C-vitamin igangsætter anti-stresshormoner. C-vitamin virker sammen med E-vitaminer, således at de to vitaminer forstærker hinanden. C-vitamin findes i grøntsager og frugt, især bær og citrusfrugter. Smertestillinde piller, alkohol, rygning, p-piller og megen anden medicin nedbryder C-vitamin i kroppen.
D-vitamin er nødvendigt for at optagelsen af calcium og fosfor og er dermed vigtig i gorebyggelse af knogleskørhed og kalkmangel. D-vitamin styrker immunforsvaret og fås gennem fiskeleverolie, saltvandsfisk, mælkeprodukter, æg, havre, sardiner, vegetabilske olier og fra solen.
E-vitamin beskytter mod kræft og hjerte-karsygdomme, forbedrer blodcirkulationen, reparerer og beskytter celler og væv o.m.a. E-vitamin findes i koldpressede olier, hele korn, mørkegrønne grøntsager, nødder, brune ris, æg, mælk, havre, kød og hvedekim.